Forløb

Få en høreprøve hos os

Oplever du en svækket hørelse? Så kan det være en god idé at få foretaget en høreprøve – uanset din alder. En høreprøve vil vise i hvilken grad, du har brug for hjælp. Vi tilbyder en grundig høreundersøgelse enten i vores klinik i Valby eller ved hjemmebesøg hos dig.

Få et høreapparat

Hvilket høreapparat, der er bedst til dig, afhænger af dit høretab, og hvilket behov du har i forhold til dine omgivelser. Vi undersøger derfor altid grundigt din hørelse og planlægger i samråd med dig hvilket høreapparat, der vil passe bedst til dig og dine behov. Vi er en fri høreklinik, hvilket vil sige, at vi ikke er underlagt bestemte mærker for høreapparater. Vi kan derfor frit vælge netop det høreapparat, som passer bedst til dig.

Tilskud til høreapparat

Hvis høreprøven viser, at du har brug for et høreapparat, er det vigtigt, at du også tager forbi øre-næse-hals-lægen, da dette er nødvendigt for at få et tilskud af regionen til høreapparat. Besøget hos lægen er samtidig med til at kunne udelukke eventuelle sygdomme. Du kan sagtens starte med at få en høreprøve på vores klinik, men det er vigtigt, at du efterfølgende besøger ørelægen, før du kan få dit nye høreapparat.

Book en tid til høreprøve

Book en tid til en høreprøve allerede i dag. Vi sørger for, at du har en tid indenfor en uge. Kontakt os på telefon 22 55 99 02 eller send os en mail på helenesklinik@gmail.com. Vi glæder os til at høre fra dig.

Forløbet i høreklinikken

Første besøg

Ved det første besøg snakker vi om dine ønsker, krav og forventninger til selve behandlingen og dit nye høreapparat.

Høreprøven foregår med hovedtelefoner på. Først vil der komme en række forskellige lyde, derefter nogle tal og ord, du skal gentage. Til sidst måler vi din trommehindes elasticitet, og du får forklaret, hvad høreprøven viser.

Vi taler bagefter om, hvilke typer af høreapparater, der passer til din hørelse.

Vi aftaler sammen, hvilket høreapparat du skal prøve, og om du eventuelt kunne have et behov for tilbehør til telefon og fjernsyn.

Helene’s Høreklinik sørger for at lave og indsende ansøgningen om tilskud til Regionen – du skal blot underskrive papiret.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark sørger klinikken også for at indsende information til dem, så du slipper for at skulle gøre det selv.

Andet besøg

Det andet besøg ligger gerne 1-3 uger efter høreprøven. Her er dine høreapparater nemlig klar til at blive indstillet efter dine behov, og vi justerer styrken, så det passer dig.

Du vil få en grundig introduktion i brugen af apparatet samt få viden om den daglige vedligeholdelse af dem.

Tredje besøg

Det tredje besøg er det sidste, og det ligger 3-6 uger efter tilpasningen. Under dette besøg laver vi en eventuel finjustering af lyden, hvis der er behov for det.

Husk, at du altid har 4 års fabriksgaranti på dine høreapparater. Helene’s Høreklinik tilbyder gratis justering m.m. i alle 4 år.